Spirituelt mentorforløb
Står du i en situation, hvor du har brug for støtte fra en person, der ikke er følelsesmæssig tæt på dig og dit liv. Som ikke har forventninger til, hvordan dit liv skal forme sig eller hvilken beslutning, du skal træffe. Så har du her muligheden for at have tæt kontakt med mig, hvor vi mødes enten online eller fysisk, og derefter har du mulighed for at kontakte mig for mine tanker i løbet af ugen efter.
Jeg kan tilbyde dig at være en sparringspartner, der både bruger mit klarsyn og alle de andre kompetencer, som jeg har med mig.
Jeg har lært meget af alt det svære i mit liv. Én af de vigtigste ting, jeg har lært er, at jeg ikke behøver at gå den svære vej selv. Jeg har altid troet, at jeg skulle klare alting selv, og det kan være utrolig hårdt, og undervejs opdagede jeg, at det var muligt at række ud og få hjælp eller støtte. En kæmpe lettelse, og jeg har tit ønsket, at jeg havde vidst eller opsøgt det noget tidligere.
Jeg har samlet masser af erfaring med at gå igennem nogle hårde livsvilkår, og de redskaber og den visdom vil jeg dele ud af alt, hvad jeg kan.
Lad mig være din spirituelle mentor i to måneder med otte møder á en times varighed + mulighed for at få kortere skriftlige svar i løbet af de måneder = kr. 9.999,-.
Ellers kan du købe et klippekort, hvor du selv bestemmer farten på vores møder, men uden ekstra mulighed for kontakt mellem møderne. 10 klip á en times varighed = kr. 9.999,-.
Det kan også være et klippekort med færre gange, og også her er det uden ekstra mulighed for kontakt mellem møderne. Fem klip á en times varighed = kr. 5.050,-. Eller hvis du blot trænger til en enkelt session = kr. 1.100,-.
Møderne foregår enten fysisk eller online.
Hvis du har en virksomhed, kan det hele trækkes fra som supervision.